Pinligt…

Jeg er yderst sjældent enig med De Radikale, og endnu sjældnere med Sofie Carsten Nielsen, som jeg (indrømmet) har svært ved at høre på, når hun i en selvretfærdig tone udtrykker sine harme over dette eller hint.
Så meget desto mere grund er der til at bøje hovedet i respekt for hendes og partiets harme over at Danmark endnu ikke har svaret på Italiens bøn om hjælp i deres fortvivlende Coronasituation. Det kan vi simpelt hen ikke være bekendt. Vi har også Coronakrise i Danmark, men når en partner i EU er så hårdt presset som Italien er p.t. bør vi kunne hjælpe.
Det er forudsigeligt at Dansk Folkeparti generelt hylder et “Danmark Først” princip, som kunne være Donald Trump værdigt, men det er i krisetider, vi skal støtte vores venner. Det er ynkeligt at et rigt land som Danmark end ikke svarer på henvendelsen, mens både Cuba og Albanien sender hjælp.