Dovne Robert

De seneste uger har “Dovne Robert” været på alles læber. Stor opstandelse. Egentlig er det vel såre banalt. Selvfølgelig skal Robert have lov til at sige nej til jobtilbud han ikke bryder sig om. Vi lever i et frit land. Ingen skal tvinges til tage et arbejde de ikke bryder sig om. Det er formentlig imod menneskerettighederne og i hvert fald imod almindelig anstændighed.

Lige så klart er det naturligvis at “Det offentlige”, d.v.s. alle os der bidrager til fællesskabet med en betragtelig del af vores løn hver måned, ikke skal betale så meget som en krone til en person, der vælger at stå udenfor fællesskabet på denne måde.

Robert er forhåbentlig en minoritet, men ikke mere minoritet end at han som type genkendes af socialrådgivere i hele landet. Det er også fremgået af debatten. Vi skal ikke tilbage til tidligere tiders fattigvæsen, hvor folk ydmygt skulle stå med hatten i hånden for at få hjælp; men vi skal have genetableret respekten for at man også selv skal yde noget, for at kunne få hjælp fra “det offentlige”.

(NB: Dette indlæg er skrevet i 2012))